Gå til sideindhold

10. klasse på Studie10

 

Et år i 10. klasse på Studie 10 er et valg om at give sig selv de bedste forudsætninger for fremtiden.

 

Hos os er 10. klasse ikke 'bare' et ekstra skoleår.

 

Det er et springbræt.

 

Et år, hvor man får tid til at blive afklaret, styrket og klar til at træffe det rigtige valg om ungdomsuddannelse.

 

På Studie10 er der 3 forskellige måder at gå i 10. klasse på:

Studie10 Bramming

På Studie10 Bramming er undervisningen holddelt, så elevernes niveau danner et fælles udgangspunkt for undervisningen. Det giver i vores erfaring, stort potentiale for læring, at elevernes forudsætninger på holdene er nogenlunde ens.

 

Se mere om 10. klasse i Bramming her.

 

Studie10 Esbjerg

På studie10 Esbjerg har eleverne en stamklasse som de kender det fra grundskolen. Klassen danner ramme og socialt fællesskab om undervisningen. 

 

 

Se mere om 10. klasse i Esbjerg her

Frem10

Frem10 er et alment 10. klassestilbud, hvor eleverne er i praktik to dage om ugen og følger faglig undervisning de øvrige tre dage.

Frem10 er for unge, der:

  • er nysgerrige på arbejdsmarkedet
  • ønsker praktisk erfaring
  • kan forpligte sig til et praktiksted
  • samtidig vil udvikle sig fagligt og gå til eksamen

Se mere om Frem10 her

 


 

Hvorfor vælge 10. klasse?

 


 

Et år i 10. klasse giver unge:

  • Styrket faglighed – vi møder eleverne, hvor de er, og hjælper dem videre, uanset om målet er at løfte karakterer, få mere selvtillid i fagene eller blive klar til eksamen.
  • Personlig udvikling – eleverne får mulighed for at arbejde med studievaner, ansvar, samarbejde og selvstændighed.
  • Socialt fællesskab – vi skaber et ungdomsmiljø, hvor relationer, tryghed og trivsel er i centrum.
  • Afklaring om fremtiden – gennem vejledning, valgfag, linjer og – for Frem10 – praktikforløb, får eleverne konkret indsigt i uddannelses- og erhvervsmuligheder.
  • Et nyt afsæt – mange elever oplever, at 10. klasse bliver året, hvor de genfinder motivationen, får nye venner og får troen på egne evner tilbage.

Skolerejser

Studie 10 har tradition for flere skolerejser og ture. Vi udbyder fra skoleårets start et udvalg af ture, som de unge kan vælge sig ind på. Der er egenbetaling på skolerejser.

Skolen har desværre ikke mulighed for at kompensere for økonomi i forbindelse med skolerejser.

Man må deltage på det antal skolerejser, som man gerne vil. Der vil være undervisning på skolen, hvis man ikke ønsker at deltage i en skolerejse.

Bemærk at tilmelding og betaling af depositum til skolerejser er bindende. Hvis den unge meldes ud af Studie 10 efter et depositum er betalt, kan vi udelukkende refundere depositum, hvis vi kan afmelde ved rejseselskab eller videresælge pladsen til andre unge.

Prøver

Vi opfordrer til, at alle unge går til 10. klasses prøverne både mundtligt og skriftligt i dansk, matematik og engelsk samt det eller de tilbudsfag, den unge har valgt.

 

Vi oplever, at både termins- og afgangsprøver tilbyder alle unge god træning i prøveformer samt forbereder dem til ungdoms-uddannelserne.

 

Bramming har også standpunktsprøver i løbet af året.

 

Undervisningen leder op til prøverne i foråret.

 

Det er vores erfaring, at unge som ikke ønsker at aflægge prøve, uanset hvorfor, har sværere ved at bevare motivation til at deltage i den daglige undervisning og dermed ikke får det optimale ud af et 10. klasses skoleår.

 

Information om prøver i 10. klasse

Apricore logo