Gå til sideindhold

STU - Midtgård

På STU - Midtgård i Esbjerg tilbyder vi et STU-forløb, hvor læring sker gennem praksis, nærvær og fællesskab.

Her møder du personale, der ser dig som den, du er – og støtter dig i at udvikle dig fagligt, personligt og socialt

RESPEKT FOR DEN ENKELTE

Vi ved, at ingen unge er ens.

Derfor tager vores arbejde altid udgangspunkt i dine styrker, behov og drømme.

 

Du vil bliver mødt med anerkendelse og forståelse.

Udvikling sker i små, overskuelige skridt.

Du vil blive hørt og taget alvorligt.

 

Hos os er der plads til at du kan være dig selv – uden frygt for at blive dømt eller ekskluderet.

 

 


 

PRAKTISK LÆRING I NATURLIGE OMGIVELSER

Læring sker bedst, når den giver mening.

 

På Midtgård lærer du gennem: 

• arbejdet med dyr og planter

• daglige gårdopgaver

• praktiske og konkrete aktiviteter

• muligheden for faglig fordybelse i noget der interesserer dig, om end det måtte være krea, håndværk, esport, motor, fagligt arbejde, madlavning eller andet.

Det du gør, skal give mening, så du oplever, at det gør en forskel.

Det styrker din lyst til at lære, tage ansvar og føle, at du kan selv.

LIVSDUELIGHED I HVERDAGEN

Vi har fokus på at styrke din evne til at klare hverdagens praktiske opgaver:

  • lave mad
  • vaske tøj
  • holde orden
  • tage ansvar for sig selv, dyr og omgivelser

Gennem arbejdet har vi fokus på at styrke selvstændighed, selvværd og livskvalitet - Vi støtter dig i at blive den bedste udgave af dig  selv.


 

Tryghed - Fællesskab - Livsduelighed.

 


 

TRYGHED OG FORUDSIGELIGHED

Tryghed skaber udvikling. Derfor arbejder vi med:

  • Faste rutiner og tydelige rammer
  • Piktogrammer og visuel støtte
  • Ugentlige, overskuelige ugeplaner og turplaner
  • Et mindre hold, på ca. 10-12 unge mennesker
  • At der altid er personale tilstede
  • Mulighed for erhvervspraktik

Det giver dig mulighed for at lære og føle dig tryg i hverdagen.

SOCIALE RELATIONER OG FÆLLESSKAB

Sociale kompetencer er en vigtig del af livsduelighed.

Vi arbejder aktivt med:

  • samarbejde
  • kommunikation
  • empati og respekt
  • fysisk, mental og social trivsel
  • ansvar for natur og dyr
  • at alle kan bidrage

Gennem fælles opgaver og aktiviteter støtter vi positive relationer, så du oplever tilhørsforhold og fællesskab.

KONTAKT OS

 

 

Afdelingsleder

Anders Mischorr-Boch

Tlf. 26110360

 

 


 

FORSKELLIGHED SES SOM EN STYRKE

 


 

Apricore logo