Frem 10 er et tilbud til 10. klasses elever, der ønsker en erhvervsuddannelse.
Målet er at alle elever efter et år skal være afklaret og klar til at påbegynde en erhvervsuddannelse
.
Tilbuddet er bygget op på tre 'ben':
Det faglige:
Eleverne undervises i dansk, matematik og engelsk. Undervisningen er fordelt på to skoledage.
Der tages individuelle behov, så fordelingen af fag er med udgangspunkt i den enkelte elev.
Alle elever skal ved udgangen af forløbet være på et fagligt niveau der giver mulighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse.
Praktik:
Alle elever skal tilbringe to dage i ugen ved en relevant virksomhed. Skoleåret er inddelt i tre perioder således der er mulighed for at afprøve tre forskellige brancher. Første virksomhed finder skolen. Efterfølgende findes virksomhederne i samarbejde med eleven. Der tages hensyn til elevens personlighed og geografi. Derfor skal der være et fysisk afklaringsmøde med den enkelte elev og forældrene.
Praktikken er dækket ind lovmæssigt af de 13 ugers tilladte praktikordning.
Personlig udvikling:
For at træffe et valg om fremtiden skal man kende sig selv. En dag i ugen arbejder vi med den personlige udvikling. Dette sker ved fysik aktivitet fx klatring, mountainbike, kano. Dette med henblik på at opbygge selvtillid og fællesskab. Ligeledes arbejdes der både individuelt og fælles med at kende sine grænser og værdier. Dette sker bl.a. ved arbejdet med MiLife.
En uge i Frem 10 kunne f.eks. se sådan ud:
Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag |
Dansk - Matematik -Engelsk
Eleverne tilegner sig kompetencer til gennemførelsen af prøven i 10. klasse
|
Dansk - Matematik -Engelsk
Eleverne tilegner sig kompetencer til gennemførelsen af prøven i 10. klasse
|
Virksomhedspraktik Delt i 3 perioder |
Virksomhedspraktik Delt i 3 perioder |
Aktiv dag Klatring , madlavning Mtb m.m |