Vi tilbyder på Studie10 profilklasser for ordblinde elever.
Undervisningen i profilklassen er tilrettelagt således, at hjælpemidler og undervisning i strategier vil være en integreret del af undervisningen i alle fag. Samtidig vil de unge blive personligt rustet til et videre uddannelsesforløb gennem arbejde med selvværd og selvtillid.
Kriterier for at komme på holdet:
For at komme i profilklassen skal man være testet rød i Ordblindetesten og have ordblindhed som sin primære vanskelighed. Man skal ligeledes være motiveret for at arbejde med sin ordblindhed.
Det understreges, at profilklassen ikke er et specialtilbud, men en ramme, som gør det muligt for ordblinde at modtage en undervisning, der passer til deres individuelle behov i et klasserum med ligesindede klassekammerater.
Tilbuddet er frivilligt, og ønsker man som ordblind ikke at benytte sig af dette tilbud, kan man stadig få den hjælp, som man har brug for i den almene 10. klasse, og man kan ligeledes deltage på vores valgfagshold ”Målrettet læseundervisning” og søge hjælp hos skolens læsevejledere.
Vil du at høre nærmere om et år på Studie 10 i profilklassen, kan du kontakte pædagogisk leder Anders Mischorr-Boch andmi@esbjerg.dk . Der kan også søges om optag i klassen på denne mail.