FritidsundervisningFind HoldFind hold i BrammingBogormenIT og medierKnallertkørekortKreativMusik og dramaSport og ActionRejserVærkstedFind hold i EsbjergBogormenIT og medierKnallertkørekortKreativMusik og dramaSport og ActionRejserVærkstedFind hold i RibeBogormenIT og medierKnallertkørekortKreativMusik og dramaSport og ActionRejserVærkstedFind hold på kategoriBogormenIT og medierKnallertkørekortKreativMusik og dramaSport og ActionRejserVærkstedFind hold på UgedagMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndagKnallertkørekortFind hold på skole / stedAuraskolenBohrskolenComosskolenUngdomshuset BrammingUrbanskolenVadehavsskolenSignaturskolenSeminariehuset RibeKonfus EsbjergGrønningen 3 BrammingFortunaskolenNovrupskolenAlf Petersens atelierFotoværkstedet, HavnenGAME StreetMekkaYogaHusetUngdomsskolen EsbjergPraktisk InfoAfmelding af holdBrochure downloadFAQ: spørgsmål og svarFor personaleLærer loginAnsat i UngdomsskolenBlanketterLærerIntraKalenderInfo for undervisere 17/18ForsikringerElev infoLedige stillingerKontaktLedelseAdministrationServicemedarbejderOm osBestyrelsenVedtægterInternationale projekter2007 - Cheboksary2008 - European Week2009 - Out of the boxTjernobyl august 2010Ledige stillingerLov om UngdomsskolerVision 2016VærdierUngdomsskolens historieSmart projektUngdomsskolens politikker10. KlasseEUD 1010 Klasse (US10)P-KlassenStudie 10Skoleåret 2017SkolelivLinjerFag og timetelEUD 10Brug af ITBrobygning og praktikOSOSkolerejserLinksUddannelsesvejledningVejledningBrobygning og praktikKontaktNyhederPersonaleDagundervisningFind Klasse8. - 9. klasseHeltidsundervisning - De små holNovrupskolenPraktisk InfoUU vejledningKarakterer m.mFor personaleKontakt
Når ost og Paris Hilton giver grænseløse idéer
Bosnien Hercegovina kan godt forberede sig på en international musikfestival, en udendørs skole og unge i miljøaktion på gaderne, og det samme gælder fem andre lande.
 
I hvert fald hvis det står til landenes ambitiøse, unge deltagere på innovationsseminaret Thinking Out Of The Box i Esbjerg.
Tuschpennene farer hen over det transparente papir. Skriver ord med blåt, med rødt, med grønt. Lige så livligt bølger snakken rundt om bordene.  Energisk og med stemmelejer, der svinger op som i en kurve, når diskussionerne spidser til:
-       Det næste skridt, verden tager, afhænger af de unge. Det er dét, vi skal slå på, siger en
        engelsk fyr.
-       Ja, og når det kommer til miljøbevidsthed, skal det appellere til dem.  Unge vil ikke samle
        dåser, siger den svenske pige, der sidder over for ham.
Det er torsdag middag i et kursuslokale i Esbjerg. 18 unge fra seks vidt forskellige europæiske lande har sat hinanden stævne, og deres opgave er at hitte på nye, innovative idéer til at forbedre deres lokalsamfund. Idéer, der kan realiseres på tværs af landene.
Esbjerg Ungdomsskole står bag den syv dage lange konference, som bærer titlen ¿Thinking Out Of The Box¿, og som er et såkaldt kontaktseminar, hvor det med at komme ind på livet af hinanden er det allervigtigste. Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, England, Sverige og Danmark har hver sendt tre unge af sted på seminaret, og de skal gerne knytte så tætte bånd, at ingen landegrænse eller kulturel barriere skal forhindre dem i at realisere fælles projekter i fremtiden.

Forbudt festival

EU-programmet Youth In Action har sponseret en stor del af konferencen, lokale fonde en anden del, og i Esbjerg Kommune har alt fra byrådsmedlemmer over museumspersonale til iværksætterhuset Idea House undervejs givet deres input til, hvordan nytænkning og iværksætteri får de bedste vilkår. Nu er Innovation Camp-dagen oprundet, hvor de unge selv skal i idé-kammeret, og knap har konferencens tovholder Flemming Jørgensen og oplægsholder Ulrik Blom fra Idea House givet de sidste informationer, før den kreative idéudvikling drøner derudaf.
Ved et bord diskuterer de muligheden for at lave en international musik- og teaterfestival
-       Idéen er rigtig god. Men det er strengt forbudt at lave den slags arrangementer for EU-penge
        i Serbien, hvis de kun skal handle om teater og musik, siger en serbisk kvinde.
-       Er det på grund af navnet festival? Så ændrer vi da bare det, siger en engelsk fyr.
Alle de unge er engageret i enten frivilligt eller lønnet ungdomsarbejde i deres hjemlande. At de er vant til at blande sig kan ses på deres aktive indlevelse i diskussionerne, og de må igennem både kulturkløfter, praktiske udfordringer og demokratiske afstemninger, før de endelige forslag kan nedfældes.
21-årige Slobodan Petrovic fra byen Novi Sad i Serbien er begejstret for konferencen og for dens effekt som kulturel smeltedigel:
-       Her er virkelig sjovt og interessant. Jeg har lært, at vi egentlig har nogle af de samme problemer i landene, men vores løsninger er anderledes. Lidt ligesom at danskerne finder på at putte syltetøj på ost, siger han.

Im stupid but its okay

En anden serber, Sandra Jlijin, er også blevet rig på idéer. Hvis hun kunne, skiftede hun straks sit lands kridt-tavler ud med touch-screen-tavlerne, som hun har set hos Idea House, hun bankede miljøbevidsthed ind hos sine landsmænd, og så sendte hun unge serbere af sted på rejser:
-       I Serbien har mange unge aldrig været uden for landet, og vores ungdomscentre har ikke
        sin egen bygning med et væld af aktiviteter, ligesom i Danmark. Det er også svært at søge
        penge, og når vi endelig får nogle, får vi altid at vide, at vores projekt skal gøres billigere.
        Alle de ting vi jeg gerne hjem og lave om på, og her hjælper det med mit nye internationale
        netværk, siger Sandra Jlijin.
Men det er ikke kun de sydlige lande med deres ry for konflikter og bureaukratiske regeringer, der lærer noget under konferencen. Også de unge fra de mere luksuriøse demokratier har mødt nye spændende problemstillinger:
-       På nogle områder tænker vi ret anderledes, og det er en sjov udfordring for at få
        fælles projekter til at lykkes. For eksempel foreslog jeg en dag, at vi skulle lave et
        internationalt seminar med udgangspunkt i arketypen Paris Hilton og det med at være dum.
        Sådan lidt Im stupid, but its okay. Først faldt det slet ikke i god jord, kunne jeg godt mærke,
        men så får man sig snakket ind på det, ler Toke Knudsmark, der til daglig er afdelingsleder
        på Esbjerg Ungdomsskole.

Allerede på Facebook

Når det kommer til realiseringen af de projekter, de unge har udviklet i fællesskab, venter der nu en helt forskellig kamp, alt efter hvilket land de unge kommer fra. Miljøkampagner, stop-racisme-events og nye uddannelser kan være noget lettere at gennemføre i Sverige end i Serbien. Men det er netop dér, at de unge skal bruge hinanden. Og fantasien:
-       Det fantastiske ved Innovation Camp har været at skulle finde veje ud af problemstillinger. For eksempel har vi besluttet at arbejde videre med en udendørs-skole for børn, og den slags virker umiddelbart vanskeligt i Bosnien-Hercegovina, fordi deres infrastruktur er så dårlig. Men så nåede vi frem til, at bosnierne kan bruge deres egne naturressourcer, der ligger rundt om byen,    til udendørs-skolen. På den måde behøver de ikke tog og busser, siger den 27-årige englænder Alasdair McCarrick.
Han er fyr og flamme, og projektet har allerede fået en Facebook-gruppe og en handlingsplan, der siger, at der skal være sendt ansøgning 1. juni. 


Senest opdateret 17.06.2015 14:41 af TK