Målgruppeoversigt
 

Målgruppen er unge, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse, og typisk vil, hvis de kommer i gang, forlade uddannelsen igen hurtigt uden andet mål.

Det vil typisk være:

  • Unge der har brug for tættere opfølgning fagligt / personligt, end man har mulighed for at yde i folkeskolen
  • Unge som er uafklarede eller umotiverede omkring egne muligheder i forhold til job/uddannelse
  • Unge der mangler de nødvendige faglige kundskaber, f.eks. på grund af et uregelmæssigt skoleforløb
  • Unge, der ikke kan opfylde de boglige krav som uddannelsesstederne stiller, og derfor opgiver, hvis de kommer i gang
  • Unge der mangler de nødvendige sociale kompetencer for at kunne begå sig i en uddannelse
  • Unge med sociale og/eller personlige problemer, og som har brug for nærhed, tryghed og omsorg i et større omfang end der kan tilbydes i et almindeligt 10. klasseforløb.


Målet med Flex10 er, at eleven bliver motiveret til videre uddannelse og at de sociale, personlige og faglige kompetencer udvikles. Eleven skal blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, samt at eleven, gennem praktik- og brobygningsforløb, afklares omkring uddannelsesvalg.



Senest opdateret 14.11.2019 10:03 af HESP

Link til Feliks fra Apricore - Leverandør af hjemmesiden