COOP Crew
Coop Crew er for dig, som har brug for en hjælpende hånd til at finde et fritidsjob. I lærer bl.a. at sætte varer på plads, sidde ved kassen, kundeservice og meget mere. Når du har gennemført forløbet, får du et diplom, som vil gøre det lettere for dig at søge et fritidsjob efterfølgende.
 

Coop Crew er Esbjerg Ungdomsskolens tilbud til unge, der har brug for hjælp til at finde et fritidsjob.

Det er et træningsforløb, hvor unge, gennem undervisning og praktiske øvelser i en fakta-butik, opnår kompetencer indenfor detail-branchen. Forløbet består af seks træningsmoduler af 4 timers varighed, som gennemføres over seks uger. Hos Esbjerg Ungdomsskolen vil træningen foregå i FAKTA, Havborgvej, 6710 Esbjerg V.

Der afvikles to Coop Crew forløb årligt – ét om efteråret og ét om foråret med 16 deltagere på hvert hold. Hos Esbjerg Ungdomsskole vil deltagerne rekrutteres blandt unge i 9. og 10. kl., der af forskellige årsager kan have brug for hjælp til at finde et fritidsjob. Forløbet om efteråret er primært for 10. klasses elever, og forløbet om foråret er primært for 9. klasses elever.

Når de unge har gennemført forløbet, får de et diplom, som de kan bruge til at søge fritidsjob inden for supermarkedskæder eller andre steder. I jobsøgningsprocessen kan de få hjælp og støtte af Pernille Madsen hos Esbjerg Ungdomsskole.

Læs mere på

http://coopcrew.dk/

eller kontakt Pernille Madsen på

pem3@esbjergkommune.dk 

eller tlf.: 29600825.

 

Coop Crew er et nationalt samarbejde mellem ungdomsskoler, Ungdomsskoleforeningen og fakta. Projektet er støttet af den A. P. Møllerske Støttefond.

 
Video om Coop Crew


Senest opdateret 16.09.2019 13:17 af SH